vekselvirkning 4

Det her bliver en lille smule kompliceret.

Vi starter stille og roligt med at fastslå, at der foregår en vekselvirkning mellem den, der fortæller og den, der lytter til en fortælling.
Hvis vi undersøger, hvad det er der sker, vil vi se, at der også er en vekselvirkning mellem de elementer, som ligger i relationen fortæller/lytter. Først og fremmest er der historien. Og her er vi lidt på hjemmebane. Så skal vi tænke. Analysere. Finde ud af, om vi kan putte historien i en af de bokse, som gør os så trygge. Er det et eventyr? En fabel? En skrøne? Når vi har gjort det, kan vi analysere historien. Det gør os trygge og fortælleren kan føre os afsted på et trygt hav.
Men så sker det. Pludselig bliver vi utrygge. Der opstår noget magisk, noget uforudsigeligt. Fortælleren og lytteren indgår i et komplekst samspil, hvor billeder, lyde og dufte udveksles og lytteren opdager, at det er muligt at påvirke fortællerens rytme, åndedræt og energi.
Så opstår det, der ikke kan beskrives med ord. Det nærmeste nogen er kommet til beskrivelsen af dette vidunderlige fænomen er Grundtvig, der i en samtale om ånd og krop siger, at de "så underligt vekselvirke". Suverænt. Underligt. Vekselvirke.
Fortælleren skal altså sætte noget på spil, før dette magiske opstår. Det kan ikke nytte noget, at alt er tillært som en teatermonolog. Så bliver jeg som lytter ikke inviteret indenfor. Det skal være sådan, at jeg fornemmer at fortælleren ikke er 100 % sikker på retningen af historien. Hvis nu ... Det får mig op i stolen og jeg bliver aktivt lyttende.
Det kan heller ikke nytte noget, at fortælleren ikke har bearbejdet din historie. Hvis fortælleren har fundet historien i en bog og ser ud, som om der læses op. Du kan se det på øjnene. De leder ikke efter ordene hos lytterne. De leder efter ordene i det manuskript, som er klistret op på hjernebarken.

Nu kommer det, der er lidt kompliceret.
Vekselvirkningen mellem fortæller og lytter er afhængig af eksistensen af en god historie og det er essentielt for oplevelsen, at lytteren er 100 % sikker på fortælleren som rejsefører. Historien er alligevel ikke det eneste, der bærer denne vekselvirkning. Det er selve relationen fortæller/lytter, der bærer fortællingens vekselvirkning.

Historien er spændt op i et venligt vibrerende vekselvirkende samspil med fortæller og lytter.

Historien bliver på den måde ikke det første, der skal analyseres, hvis du som fortæller vil forbedre det, der sker mellem fortæller og lytter. Det skal snarere være det fundamentale vekselvirkende forhold, som du skal kigge på. En god fortæller har jordforbindelse og er i kontakt med sine lyttere igennem denne jordforbindele og igennem den kontakt, der er visuel. Du kan som fortæller se, om de er begyndt at glide fra dig. Selv om der er 500 børn i en gymnastiksal. Alle er livsvigtige for at du trænger igennem.

En god fortæller sætter noget på spil, når fortælleren danser sin venligt vibrerende vekselvirkende dans med lytterne.

Comments

Popular posts from this blog

At give respons på en historie