Posts

Showing posts from 2006

undervisning på CBS, den 4. oktober

Bøger brugt som inspiration til dette forløb ud over Steve Denning og Rolf Jensen: Jesper Højbjerg Christensen: ”Mod et nyt paradigme for organisationens kommunikation”, i Jørn Helder og Leif Pjetursson: Modtageren som medproducent, Samfundslitteratur, 2002, ISBN 87-593-1000-6, pp. 167-210 Jesper Kunde: ”Corporate Religion”, Børsens Forlag, 1997, især kap. 3 og 8 - om at demerge: model p.263 Klaus Fog, Budtz og Yakaboylu: ”Storytelling, branding i praksis”, Samfundslitteratur, kapitel 3 og 7. Søren R. Nymark: Organizational Storytelling, Forlaget Ankerhus, kap.11, 12 og 13. Majken Schultz og Yun Mi Antorini: Corporate Branding, kap. 8 og 9. Majken Schultz: ”The classic perception and application of branding has been dominated by a product mindset based in the marketing discipline. This model focuses on creating a strong market position for stand-alone products and services, attracting and retaining customers by an optimal marketing mix. More recently, the focus has shifted from a brand

Former for historier i en organisation

I "Fortæl en historie" påstår jeg, at der er grundlæggende tre former for fortællinger i en organisation: jeg-historier, vi-historier og fremtidshistorier - her er ingen målsætninger med historierne. Formålet ligger implicit og jeg tegner et træ som metafor for en organisation. Organisk og vekselvirkende. Jeg har scoret opdelingen fra en artikel af Noel M. Tichy: - se den her: Steve Denning påstår, der er syv former, som han udvider til otte i sin seneste bog, "A Leadership Guide to Storytelling", Jossey and Bass 2005 - se mere om Steve her . 1. Springboard, 2. jeg-historier, 3. branding (den senest tilkommende af de otte!), 4. værdi-historier, 5. teambuiliding, 6. dræbe rygter 7. vidensdeling 8. visions-historier. Steve Denning´s tilgang er 100 % formålsorienteret. Hvad skal historien bruges til? se også hans skema i bogen "The Squirrel", I Eva Christensens artikel "Og det kaldte vi populært for skunk work" i bogen "Historiefortælling i pra

Springboard Stories / Eventyrmodel til iværksættere

Image
Iværksættere har et konkret udfordring: De vil gerne sælge deres produkt til potentielle kunder. De henvender sig derfor til mig og spørger, om Springboard Story-modellen kan bruges til at få kunder til at købe deres produkt. En Springboard Story fortælles for at få en effekt - lytterne skal konkretisere den forandring, som historien fremviser. De skal tænke: Hvad skal jeg gøre, for at den forandring bliver effektueret? Iværksætteren spørger mig: Er det ikke en ønsket forandring, at få en kunde til at købe mit produkt? Der er tre udfordringer i dette: 1. Steve Denning´s udgangspunkt er den interne udvikling. Springboard Stories ër et ledelses-redskab, ikke historier, der er velegnet til at brande. I branding skal du lede efter personlige succes historier, der er relateret til dit iværksætterprodukt. Hvis du så kan linke din personlige historie, så den er organisk forbundet med dit iværksætterprojekt - se "Fortæl en historie , pp. 74-76 - opskriften for succes. 2. Hvis du ikke lyk

At give respons på en historie

Et menneske fortæller en historie til et andet menneske. Lytteren bliver ikke helt fanget, historien er for lang, det er ikke helt til at finde ud af, hvorfor lytteren skal høre den historie lige nu, fortælleren bliver i tvivl undervejs og ledes på afveje. Når historien er slut, er det sin sag at påpege de fejl og mangler, der var ved historien. Mange oplever det meget personligt og sårende at få respons på en fortalt historie. Derfor er det vigtigt at give folk redskaber til respons. I min bog, "Fortæl en historie" angiver jeg en måde, hvorpå en sådan respons kan gives: 1. angiv det klareste billede. 2. fortæl om en ting ved fortælleren, som du godt kunne lide 3. fortæl hvad du lærte af historien 4. giv et godt råd til fortællerens måde at fortælle historien på 5. giv et godt råd til hvordan historiens effekt kan blive bedre Jeg har brugt metoden, bl.a. på Ollerup-kurset i foråret. Den har fungeret OK, men ikke optimalt. Der er noget med opdelingen i positiv (de tre første)

Steve Jobs

Sidder og forbereder mig til undervisning på CBS. Læser Steve Jobs interview fra 1995, hvor han var ude af Apple. Det er en visionær person, der taler. Men det er også en skrøbelig, på kanten til det bitre, menneske, der taler om sit livsværk og hvordan det skamrides af de forkerte personer - et lærerigt interview. http://americanhistory.si.edu/collections/comphist/sj1.html

Berättar slam i Skåne

Onsdag den 12. september var jeg i Malmö for at deltage i Beretter Slam. Vi var syv fortællere, der skulle konkurrere med hinanden. Lokalet var fyldt, konferencieren var i rødt, sort hår, smuk profil og et godt overblik. Dommerne delte point ud på en skala fra 0,1 til 9,9. Christina Claesson, min kollega i Beretter Akademiet, begyndte. Hun var klar i sin fortælling om manden, der blev til et træ. Anders Granström, min anden kollega i Beretter Akademiet, var nr. 2. Hans performance var som altid brilliant. Jeg havde forberedt en hel ny historie, som jeg havde lavet aftenen før. Om en præst, der står oppe på Øresundsbroens højeste punkt i sin kjole. Han står oppe på rækværket og læner sig ud mod vandet. Vinden er det eneste, der holder ham oppe. Magareta Olsson og hendes makker, Pelle et eller andet, kører op på broen - Margareta taler ham stille ned fra rækværket. Anders Hansen, en rigtig dansk cowboy-politibetjent, er ved at ødelægge det hele. Kun fordi Margareta træder imellem de to,

dagbog fr

Dagbog fra 2005 Torsdag den 17. marts/fredag den 18. marts:Præsentation og workshop med Steve Denning i Stockholm i forbindelse med Fabula Festivalen, en af Skandinaviens største festivaler. Steve lavede en øvelse, jeg har set på Smithsonian event i 2003. Det var en fantastisk oplevelse. Derefter hans præsentation. Altid med Steve: Han er sin historie. Han forandrede Verdensbankens Knowledge Management strategi og han er en kedelig historiefortæller ved aftensmaden. Det er den historie, der er fantastisk. Jeg lavede præsentation og var tilfreds. Om aftenen spurgte Steve mig, hvordan jeg synes det var gået. "Godt", sagde jeg. "Fint", sagde Steve. Jeg havde mit oplæg på Mini Disk og hørte den, lige før jeg skulle sove. Det var ikke så godt, som jeg synes det havde været at gøre. Om morgenen ved morgenmaden sagde jeg det til Steve. "Jeg er ikke så tilfreds med min præsentation." "Nej", sagde han stille, "den var heller ikke så klar". Han r

Elefanter

Når elefanter slås, går det ud over græsset. En situationsrapport fra verden. Det er som om, to modsatrettede kæmper har sat hinanden stævne og nu gælder det for os andre om at komme i dækning, i hvert fald ikke agere græs på kamppladsen. Med håb om en fremtid, hvor græs og elefanter finder en måde at leve på, som ikke skader hinanden. Svend-Erik

At fortælle om sit eget liv

Personlige historier er nemme at fortælle fordi - Du kan godt genkalde, hvordan der så ud i et rum, du selv har været i - Du kan beskrive detaljer om en person, som du selv har mødt - Du kender den følelse, der opstod i situationen. Du var der jo selv og det var dig, der blev glad, vred, irriteret, oprørt … - Det giver energi og er meningsfyldt. - Det skaber sammenhold - en god latter er et fantastisk middel til at få et hold til at fungere. - Det skaber ejerskab. Den enkelte medarbejder får lov til at fortælle sig selv ind i arbejdspladsens historie. Personlige historier er svære at fortælle fordi - Du fortaber dig i uvedkommende detaljer - Din relation til den, du fortæller om, skinner for tydeligt igennem - Du overvældes af følelsen og kan ikke fastholde strukturen - Du bliver så optaget af at det er sjovt at du glemmer hvorfor du fortæller historien - Du går så meget efter pointen, at din måde at fortælle på bliver søgt - Du bliver for personlig. Din historie opleves ikke som en, d

Lysets kræfter

I dag er det forårsjævndøgn. Lige meget lys og mørke og i morgen er der mere af lyset end af mørket. Inspirerende at tænke på. I går hørte jeg raido, DR P1. Jens Gaardbo havde en gæst på besøg, Steen Møller - ham med Daimi og halmhuse og en herlig nordjysk accent. Han havde ingen gæld, ingen tilskud. Han fortalte om de mørke kræfter, som han ser. Det mørke, som omgiver os, når vi køber endnu en dims, endnu et substitut for det, som er virkeligt: Mennesker og poesi, historiefortælling. I 2005 skrev jeg ligesom alle andre en kronik om H.C. Andersen. Da jeg har snakket færdig med H.C. og sagt, at jeg hellere vil snakke med hans bedstemor end med ham, smiler han og siger, at han vil hilse. Så går jeg derfra med en tanke om poesien. her er sidste del af kronikken, bragt i frederiksborg amts avis den 23. januar 2005: På stien hører jeg, at der er meget vand i bækken. Den klukker. Den har en egen sang, en poetisk tone. Jeg har aldrig hørt en bæk klukke sådan. Som om den klukkede og gjorde gla